top of page

Bliv i egen buks

Anne Soelberg

Nogle gange tænker jeg, at de der deltager hos mig, måske over tid bliver en kende træt af, at jeg gentager dette mantra igen og igen. Men det er grundstenen, for det jeg tilbyder som tantrafacilitator.  

 

Måske paradoksalt, da jeg kun arbejder med tøj på. Ingen nøgenhed på min vagt. Af en grund. For mit virke er centreret omkring at transmogriffe sexualdriften på en vis, så den kan komme til udtryk uden at gøre fortræd.

 

Det kræver, at man får arbejdet sig et sted hen, hvor den ikke vil noget. Ikke er målrettet, penetrerende og udløsende.

 

Jeg er optaget af det erotiske felt. Der hvor sexualdriften ikke vil noget. Fordi den har flyttet sig fra at være lyststyret til at være nydelsesbaseret. Flyttet sig til at være i nuet, i stedet for udløsningens målrettede endestation.

 

Når vi bevæger os ind i det erotiske felt, så flytter vi os ned i kødet. Ind i sanseligheden, det sensuelle. Der hvor der er dyb nydelse inden i. Ikke baseret på, hvad den anden gør. Men på kvaliteten af den væren, vi er sammen. Nydelsen udspringer der fra mødet. Og vil ingen steder hen.

 

Der kan en mands fysiske begejstring føles tryg. Fordi han formår at blive i egen buks. Han følger ikke kønnets rettethed. Men formår blot at nyde kødets svulmen. Der kan en kvinde give sig hen, til egen kropslige sanselighed, at hans begejstring. Velvidende, at de blot mødes der. Og ikke skal noget med hinanden. Andet end nydelsen af dette nu.

 

Det kræver sin kvinde og mand, at flytte sig fra det sexuelle rum til det erotiske rum. Det kræver et stykke selvarbejde at flytte sig fra at være lyststyret, til blot at duve i nydelsen. Men det er arbejdet værd. Fordi kroppen mærket indefra. Ikke set ude fra, som vi ser i pornoen, bliver af allerstørste værdi. Der kan en ældre kvinde, være erotisk tiltrækkende, fordi kødet mærkes stærkt.

 

Tantraen er for mig, træning i at hengive mig til kødets nydelse. Der flytter sexualenergien sig fra kønnet til kroppen. En stor erogen zone. Fyldt med nydelse.

 

Der kan mødet være primalt. Kraftfuldt, dyrisk. Men med den dybeste tillid, fordi begge er forankret i nuets nydelse. Der opstår healing. Vi skaber trygge rammer for vores børn og der gror de tillid. For tillid is an inside job. I tantraen kan vi gro den tillid, vi måske ikke fik. Eller som vi mistede undervejs. Det kræver mennesker, der bliver i egen buks. Der opstår uendelig healing. Både omkring egne traumer, transgenerationelle traumer og kollektive traumer.  

 

Tantra for mig er at tage ansvar for egne kraftfelter, så de kan komme stærkt til udtryk, uden at gøre fortræd. Jeg gør det med tøj på. Fordi det passer til mig. Som menneske. Andre gør det nøgne. Men selv der, kan du blive i egen buks. Så den andens krop ikke bliver selvbeskyttende, i forhold til om det sexuelle felt, pludselig vil et sted hen.

 

Både det sexuelle og erotiske er funderet i sexualkraften. Men udtrykkene er såre forskellige. I tantraen tager vi ansvar for eget udtryk.

 

Fik jeg for resten sagt, at du skulle blive i egen buks?


bottom of page